HUNDEPLEJE

Lige som vi mennesker har brug for at komme til frisør en gang imellem for at få trimmet lokkerne, er der også mange hunde (især de små racer), der har brug for en hundefrisør fra tid til anden. Men heldigvis er der mange ting, vi selv kan klare derhjemme, når det gælder hundens soignering.

Hvilket udstyr du har brug for til pleje af hunden, afhænger i høj grad af pelstype, dvs. om hunden har en kort eller lang pels, og om pelsen er glat eller ru. Og så afhænger det i høj grad af, hvor meget hunden fælder.

Hundeshampoo til forskellige pelstyper

Flere producenter af hundeshampoo skelner mellem hundeshampoo til korthårede hunde og hundeshampoo til langhårede hunde. Forskellen består først og fremmest i indhold stofferne, og hvor meget olie de indeholder. Derudover findes der også hundeshampoo, der er ekstra skånsomt og derfor er velegnet til hvalpe. En hvalpeshampoo er også velegnet til hunde med sart hud og hunde med tendens til allergi. Der findes også hundeshampoo til hunde med sarte øjenomgivelser.

Hos designforpets.dk fører vi udelukkende økologisk hundeshampoo, som alle er fri for parabener (konserveringsmidler, der kan være hormonforstyrrende).

Hundebørster til forskellige pelstyper

Hvilken type strigle eller børste du skal bruge til din hund, afhænger ligeledes af pelstypen. Til de korthårede hunde kan man med fordel anvende en såkaldt kartebørste. Det samme gælder for hunde med under uld. Til hunde med lang pels, vil vi anbefale en stålbørste til hunde og evt. en filterkam, hvis hunden har tendens til at filtre i pelsen.

Hvis hundens pels er gået helt i filt, kan man med fordel benytte en såkaldt filterknuser. Denne kan spare hundeejeren for mange kræfter og hunden for smerter.

Der findes også forskellige redskaber, der kan være en stor hjælp til hunde, der i perioder fælder meget. Blandt andre Foolee Easee striglen, der kan tilpasses alle pelstyper. Endelig findes der forskellige typer massagebørster og -handsker, der har til formål at stimulere blodcirkulationen, samtidig med at de fjerner overskydende pels.

Andet udstyr til pleje af din hund

Udover strigler, børster og shampoo til hunde, findes der forskellige andre plejeprodukter til hunde, så som tandpasta og tandbørster til hunde samt specielle håndklæder til hunde.

Et andet vigtigt redskab til pleje af hunden er en flåtfjerner. Disse findes i forskellige udformninger og er et must, hvis du lufter hund nær skov og sø om sommeren. Heldigvis findes der nu flere forskellige forebyggende foranstaltninger ift. flåter, men en flåttang er altid god at have med i lommen, når du går tur med hunden i sommerhalvåret.

Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at pleje hundens klør. Mange hundeejere vælger at få dyrlægen til at klare den del. Men med de rette redskaber er det nemt at gøre det selv. Hvis du anskaffer en speciel negletang til hunde, vil plejen af hundens klør gå som en leg 😊